Nordland: Om at komme hjem

En ed. Et løfte. Det er tid til at møde fortidens spøgelser. Du genkender steder, husker ting. Det kommer tilbage nu. Med hvert sving vejen tager, med hvert skridt du tager. Du er der snart. Du skal se dem igen. Du er ventet.

Af Frederik J. Jensen

Om at komme hjem er et fortællespil, hvor I sammen fortæller en historie om fem personer, der mødes igen efter mange år ude i verden. En historie om at gense personer, der engang betød noget for dig. Om den forventning, den spænding, den usikkerhed, den tvivl, der er før gensynet. Og de tanker, den forandring, den sindstilstand, der er efter gensynet.

Alle spillerne deltager på lige fod – der er altså ikke en spilleder, der styrer og bestemmer historiens forløb. Instruktionerne vil hjælpe jer med at fylde rummet ud med jeres egne tanker, følelser og erfaringer og sammen skabe en fælles fortælling om at komme hjem.

Skal spilles i et roligt tempo med et snært af vemod og melankoli.

Nordland. Imperiets nordligste provins. Dækket af dybe, uigennemtrængelige skove, hvor frygtsomme rejsende fortabes og fortæres. Spættet  af spredte bebyggelser af hårdføre folk, der fravrister jorden og havet deres magre frugter. Mod nord det forræderiske hav, der opsluger mænds håb om rigdom og eventyr. Mod syd civilisationen i al dens rigdom og pragt og korruption. Mod øst den endeløse ødemark, hvor stenede sletter, spredte søer og slumrende skove skjuler slagmark på slagmark. Mod vest det flade marskland, hvor brede floder bringer velstand til foretagsomme sjæle.

1. Landsbyen

Tag et stykke blankt papir og læg det på bordet mellem jer.

Tegn en kompasrose og skriv navnet på byen i den ene ende: Schwarzbrügge.

Tegn fire veje ind til byen, en fra hver af de fire verdenshjørner.

Hver spiller tegner nu et sted i byen. F.eks. brønden, søen, gravpladsen, lunden, vindmøllen, stenbruddet, floden, den gamle lade, tingstedet.

Stop når alle har tegnet mindst et sted.

Schwarzbrügge er en lille flække, der var opstået om et vadested over floden Schwarzwasser. En korsvej med de fire verdenshjørner mødes her, og trætte rejsende havde i fredstider søgt hinandens selskab for at dele sladder og et måltid mad, og i ufredstid for at søge beskyttelse på vejene videre mod nord, syd, øst eller vest. Enkelte havde slået sig ned og var aldrig kommet videre.

2. Din rolle

Hver spiller tager et blankt stykke papir og skriver et af følgende navne på papiret: Godfred, Gorm, Gudrun, Sigrid og Stark.

Luk øjnene og dan dig et billede af rollen. Skriv et par stikord ned, f.eks. fordrukken, arret, rig, livstræt, gravid, forkølet, sorthåret, laset.

Hver spiller beskriver nu på skift sin rolle udefra.

Vælg en position på kortet - en af de fire veje ind til byen eller et sted i byen. Netop en spiller ankommer på hver af de fire veje ind til byen. Netop en rolle er den, der aldrig forlod byen.

Personen er alene og er på vej til mødet. Beskriv vejret, lydene, lugtene, hvad personen gør, hvordan personen ser ud.

Slut af med at fortælle personens navn.

Det er fugtigt i vejret. Mudderet fra vejen stænker op ad hestens bug og på den rejsendes ben. Det tunge åndedrag fra hesten damper. Hestens stødvise prusten og en rytmisk klirren fra de mange ringe på rytterens rustning akkompagnerer færden frem langs gennem den mørkegrønne nåleskov. Duften af gran og harpiks afløses et kort øjeblik af et vindpust fra floden, som bærer indtryk af røg, afføring og mange mennesker med sig.

Den rejsende slår hætten ned, tører svedperlerne af panden og fugten af skægget og tager en grådig slurk af en gråbrun keramikflaske. De blå øjne bliver fjerne et kort øjeblik.

Rytterens navn er Gorm.

3. En, du skal gense

Hver spiller fortæller nu på skift om en af de andre, de skal gense. Fortæl en indre monolog, hvor rollen genkalder sig fortiden – måske fremkaldt af noget, han eller hun møder på sin vej. Er det en, du oprigtigt ser frem til at gense? Er det en, der gjorde dig fortræd?

Hver spiller fortæller to gange, først om en person, vedkommende oprigtigt ser frem til at gense, derefter om en person, vedkommende ængstes ved at skulle gense.

Sigrid skurer det mørkebrune træ i kraftige, hårde ryk. Sveden drypper ned på plankerne og blandes med det kolde vand fra floden. Lyse hårlokker hænger ned foran ansigtet, men hun ænser dem ikke. Arbejdet gør godt, holder minderne på afstand. Udskyder det uundgåelige, som snart ikke kan udskydes længere.

Smerte! En splint borer sig op under en negl og blodet drypper ned på det nyvaskede gulv. Sigrid udstøder et gisp af smerte og bryder sammen i gråd.

4. Gensynet

Udspil de første intense øjeblikke af gensynet.

Den spiller, hvis rolle aldrig forlod byen, sætter scenen. Beskriv tid, sted, hvor personen er og hvad personen gør.

Derefter beskriver hver spiller sin rolles ankomst.

Hver rolle har netop en replik. Når alle har sagt en replik, slutter scenen.

Den gamle stensætning er forfalden. Mosset dækker de uudgrundelige inskriptioner på de sorte sten. Gudrun fjerner forsigtigt mosset med fingrene og mærker på den kolde sten. Så længe siden. Men hun husker ritualet endnu.

Stark træder ind i cirklen.

”Det er tid.”

5. Hvad er forandret?

Hver spiller fortæller på skift en epilog for sin rolle. Det er efter mødet. Personen er alene igen og tænker tilbage.  Fik du sagt, hvad du gerne vil sige? Opnåede du, hvad du håbede? Forlod du byen eller blev du? Vender du nogensinde tilbage igen?

Jeg har hendes blod på hænderne. Det er mørkt og varmt. Det begynder at klistre. Foran mig kan jeg se hendes livløse krop. De matte, stirrende øjne, det tjavsede hår, den skæve mund med de lidt for svulstige læber. Blodet, der løber fra hendes bryst. Bag hende står de andre. De stirrer på mig. Skræmte. Men også taknemmelige. Taknemmelige for, at det var mig og ikke dem. Nu bærer jeg forbandelsen videre. Den er rolig nu hos mig– den sover. For en tid. Indtil den sorte måne igen viser sig og kalder på den. Til den tid vil vi samles igen. Dem af os, der endnu lever. Og en ny vil træde i mit sted. Indtil en dag en af os vil blive den sidste, og forbandelsen ikke længere kan stoppes, men vil fortære alt.

Spørgsmål og svar

Hvad er fortællespil?

Fortællespil er en variant af rollespil, hvor deltagerne på skift bringer historien videre ved at tale med fortællestemme.  Man kan stadig udspille scener, fremsige tale for sin rolle og beskrive eller agere sin rolles handlinger. Men hvor det normalt er spillederens lod at fortolke udfald af handlinger i fiktionen, er det nu fortællerens opgave. Hvor du som spiller vil sige: ”Jeg slår ud efter trolden med mit sværd” siger du i stedet: ”Mit sværd gennemborer troldens bryst og de klæbrige indvolde vælter ud.”

Hvem bestemmer, hvis vi er uenige?

Den nuværende fortæller bestemmer, hvis der er tvivl eller uenighed om, hvordan fiktionen er. Hvad en anden spiller har bragt ind i fiktionen, kan ikke annulleres. Man kan digte videre, men ikke lave om.

Må man slå en anden spillers rolle ihjel?

Ja, men kun med denne spillers accept.

Hvorfor kommer man tilbage?

Det er op til jer, at digte en forklaring i løbet af spillet. Er det et hedensk ritual, der skal udføres? Er det et bryllup, der skal holdes? Er det på grund af et dødsfald?

Hvad med kaos, mutanter, rottemænd, skovelvere og alle de andre fænomener i warhammerverdenen?

Omdrejningspunktet er stemningen og følelserne omkring gensynet. Det fantastiske, episke og mytologiske er nedtonet. Rollerne kan selvfølgelig sagtens have oplevet det fantastiske ude i verden og bringe minderne om det med tilbage.

Tips til fortællespil

Beskriv detaljer.

Brug alle sanser til at gøre en scene nærværende og levende. Beskriv detaljer. Hvordan lugter skoven? Hvordan føles træværket? Hvordan lyder floden?

Genintroducer.

Digt videre på hinandens ideer og flet jeres fortællinger sammen. Hvis en spiller har omtalt en underjordisk skovfyrste i første scene, så lad ham dukke op i sidste scene.

Spil op mod hinanden.

Udfordr hinanden og giv modspil. Hvis der er en, der har gjort dig fortræd, så er det en anden spillers rolle. Hvis der er en, der er far til dit barn, så er det en anden spillers rolle.

Tak

Tak til Jonathan Walton for at lære mig at tegne en fortælling med Geiger Counter. Tak til Tobias D. Bindslet for frugtbare tanker om fortællinger udefra og indefra og om at starte og stoppe scener. Tak til Johannes Busted Larsen for at samle Imperiet og for at lade mig komme med på et afbud.

Dette værk er frigivet under en Creative Commons-licens (CC-BY-SA) og er licenseret under Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår 2.5 Danmark Licensen. For at se en kopi af denne licens, besøg http://creativecommons. org/licenses/by-sa/2.5/dk/ eller send et brev til Creative Commons, 171 Second Street, Suite 300, San Francisco, California, 94105, USA.